MEDICINSK CANNABIS

Regeringen har i lovgivning fra 1/1-18 nu tilladt lægelig ordination af medicinsk Cannabis.  Der er samtidig startet flere forskningsprojekter i brugen af Cannabis til forskellige sygdomstilstande, men der er endnu slet ikke gennemført tilstrækkelig forskning som kan vise om behandling med medicinsk Cannabis er virksom og sikker. Andre lægemidler er igennem mindst 12-14 års forskning før de kan frigives til brug.  Det har regeringen set bort fra ved brug af Cannabis.

Lægerne i Lægehuset i Osted har derfor besluttet at de ikke udskriver medicinsk cannabis. Baggrunden er, at den lægelige viden om hvem det kunne virke på, hvilke doser, hvordan det indvirker på andre lægemidler, hvilke bivirkninger der er mv. slet ikke er kendt endnu.  Lægerne vil derfor ikke tage ansvaret for denne behandling.    Ordineres medicinsk cannabis af anden speciallæge må behandlingen videre ordineres af denne. Lægerne i Osted påtager sig ikke ansvaret, hvis medicinsk cannabis viser sig at indvirke på den øvrige medicin patienten indtager. Hvis patienten afsluttes fra speciallægen vil lægehuset ikke varetage den videre behandling med medicinsk cannabis, som i så fald må ophøre.