Mere info vedrørende selvbetjening

Konsultationer:
En konsultationstid i klinikken er normalt på 15 minutter.
Ved booking af tid via “selvbetjening” her på hjemmesiden er det således konsultationstider på 15 minutter, man kan vælge.

Gravide: Hvis du er gravid bør du booke tid til din første graviditetsundersøgelse når du er mindst 8 uger henne i graviditetsforløbet.  Eller tid til 2. graviditetsundersøgelsee i 25. uge og  3. graviditetsundersøgelse i 32. uge.   Din partner er også velkommen.
1. Graviditetsundersøgelse er på 30 minutter.  Der skal bl.a. udfyldes en svangrejournal og vandrejournal og laves en klinisk undersøgelse.
2. og  3. Graviditetsundersøgelse er på 15 minutter.

Medicinbestilling:
Under “selvbetjening” er der mulighed for receptfornyelse.
Der kan kun bestilles fast medicin. Dvs. medicin, som du efter aftale med lægen skal tage vedvarende mod en kronisk lidelse eller til et varigt behov. Behandlingen skal varetages af lægen og der skal normalt aftales en konsultation mindst én gang om året til gennemgang af helbredet og medicinens virkning.
OBS: Der kan ikke bestilles afhængighedsskabende medicin som morfin, sovepiller og beroligende midler .  Det kræver konsultation i klinikken.

Recepter kan tidligst fornyes 15 dage før din sidste beholdning af medicinen udløber.   Det beregnes i forhold til den aftalte dosis.
Hvis du ikke kan finde din ønskede medicin på din liste over fast medicin, som du kan forny kan der derfor være flere grunde: Det kan være at du bestiller for tidligt.  Det kan være at dosis er ændret.  Det kan være at medicinen også har et andet navn.
DERFOR: Er du i tvivl om præparat eller dosis eller ikke kan finde det, du søger, så SKRIV EN E-MAIL KONSULTATION TIL LÆGEN og spørg lægen om din medicin kan fornyes nu.

E-mail konsultationer:
Under “selvbetjening” har du mulighed for at komme i e-mail kontakt med din læge eller sygeplejerske.
Der kan stilles korte spørgsmål til læge eller sygeplejerske.  Der er ikke mulighed for lange mails.  Der kan forventes svar i løbet af 1-3 dage.
E-mail konsultationer der derfor IKKE EGNET TIL HELT AKUTTE BEHOV.  Da skal man i stedet ringe til os.